Børn & unge
Når jeg taler med børn og unge, har jeg fokus på at sætte mig grundigt ind i deres livsverden og de ting de går op i og sætter værdi til. Jeg er god til at hjælpe yngre mennsker med at “finde ordene” og sætte ord på deres tanker og følelser, selvom dette måske er helt nyt og fremmed for den enkelte. Det gør jeg blandt andet ved at møde unge mennesker med lethed og humor, i øjenhøjde og samtidigt fra et respektfuldt og ligeværdigt sted.
Når jeg arbejder med børn og unge mennesker ser jeg det som min etiske forpligtelse at medtænke og (i det omfang det giver mening og er ønskeligt for den unge) engagere netværket / de voksne omkring den unge, således at den unge føler sig støttet og så vidt muligt, ikke risikerer at komme til at stå alene med hele ansvaret for bedring/forandring.