Parterapi
Uanset om I overordnet har det godt og føler jeres relation glider, men måske mærker at i savner lidt mere intimitet, glæde og nærhed, eller I blot ønsker at forebygge med et såkaldt “partjek” ifbm kommende livsforandringer eller I står midt i en krise, der har flere års historik bag sig og måske indeholder, svigt, tillidsbrud, utroskab eller lignende, møder jeg jer dér hvor I er og med udgangspunkt i jeres behov. I parterapien lægger jeg særlig vægt på at hjælpe jer med at lytte aktivt til hinanden og derigennem komme tættere på at "forstå", og nærme sig hinanden følelsesmæssigt, men ikke nødvendigvis "enes" (medmindre, der er grundlag herfor). Der arbejdes endvidere med følelser i et relationelt perspektiv og konkret med forandringer -også imellem samtalegangene og med at skabe bevidsthed ifht. uhensigtsmæssige mønstre, og på hvilken måde I kan begynde at arbejde konstruktivt imod disse i handling.
Ofte tilbyder jeg også individuelle samtaler som supplement eller som indledning til parterapien -navnligt hvis den ene eller begge kæmper med udfordringer, der egner sig bedre til at arbejde individuelt med.