Erfaringer
Jeg er autoriseret Cand. Psych., er uddannet fra Københavns Universitet og har afsluttet 2-årig specialistuddannelse i narrativ psykoterapi fra Dispuk i 2014.
Jeg har erfaring med en bred vifte af problemstillinger og mennesker i alle aldre og fra alle dele af samfundet. Fra min tid som PPR- psykolog (i skole og daginstitutionsregi) samt i psykiatrien har jeg endvidere godt kendskab til det system, man som barn, forældre, patient eller pårørende mødes med.
Jeg har mange års erfaring med terapi –både individuelt, med par, familier og gruppeterapi.
Jeg har fra mit arbejde med mennesker, henvist via sygesikringen samt i min tid som en del af Narrative Perspektiver indgående kendskab til behandling af selvværdsproblematik, stressreaktioner, depression og angst (herunder social angst og OCD)
Fra mine år i psykiatrien har jeg særligt kendskab til spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi samt BED (overspisningsproblematik og overvægt), foruden selvskadende adfærd, afhængighedsproblematikker og personlighedsforstyrrelse –særligt af typen emotionel ustabil (tidligere: “borderline”). Jeg har her navnligt haft samtaler med unge kvinder og mænd, hvorfor jeg har oparbejdet et indgående kendskab til de udfordringer, som samfundet stiller nutidens unge.
Jeg har fra såvel sygesikringsregi, fra psykiatrien samt i eget private regi (siden 2018) erfaring med at tale med mennesker, som har været udsat for traumer som fx vold, voldtægt, incest og sexuelle overgreb i barndommen.
Jeg har fra TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er børn af Alkoholmisbrugere) særlig erfaring med at samtale med unge, der er opvokset i et hjem med alkoholmisbrug eller stofafhængighed.
Fra sygesikringsregi samt i psykiatrien har jeg desuden haft samtaler med pårørende til mennesker med kronisk, invaliderende eller dødelig sygdom, misbrugsproblematik, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser samt pårørende i sorg efter et dødsfald.
Fra egen private prakis (siden 2018), (Center for parterapi (DISPUK) samt fra Narrative Perspektiver har jeg indgående erfaring med parterapi. Ligesom jeg har taget efterudannelse indenfor emotionsfokuseret (EFT) tilgang til parterapi samt håndtering af højkonflikt i par-relationer samt skilsmissesager. Dette hos Center for Familieudvikling ved Jette Simon. Herudover har jeg taget efteruddannelse indenfor klinisk sexologi ved DACS (Dansk Forening for Klinisk Sexologi) samt efterudannelse indenfor familieterapi hos Narrative Perspektiver ved Anne Saxtorph.
Supervisionserfaring har jeg fra PPR, Sind Ungdom, Narrative Perspektiver, Fontanaskolen og psykiatrien, hvor jeg har erfaring med supervision af såvel tværfagligt personale, frivillige samt psykologer på vej mod autorisation. Jeg har desuden erfaring med supervision og undervisning af tværfagligt personale (herunder ledere, pædagoger, socialrådgivere, læger) mhp. styrkelsen af faglighed og samarbejde ud fra innovative og poststrukturelt inspirerede blik på psykiatrisk behandling.
Jeg tilbyder samtaler på engelsk, da jeg (foruden dansk) har engelsk som mit andet modersmål.
Jeg har mange års praksiserfaring samt specialistuddannelse indenfor narrativ og systemisk terapi, men har også indgående kendskab til DAT (dialektisk adfærdsterapi), som er særligt udviklet til mennesker, der kæmper med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderlinetypen. Foruden dette har jeg efteruddannelse indenfor Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) samt emotionsfokuseret terapi. herudover har jeg erfaring med løsningsfokuseret korttidsterapi, dialektisk adfærdsterapi, kognitiv terapi, eksistentielle tilgange samt compassion-fokuseret terapi
Senest har jeg dygtiggjort mig indenfor viden om udtrapning af psykofarmaka ved psykolog og Phd. Anders Sørensen.