Sexualitet, kønsidentitet & LGBTQ+
Jeg har flere års erfaring med at hjælpe mennesker der identificerer sig indenfor LGBTQ+. Jeg har foruden denne erfaring en efteruddannelse indenfor klinisk sexologi fra DACS (Dansk Forening for Klinisk Sexologi).
Dette betyder, at jeg har den tilstrækkelige viden og erfaring til at møde dig dér hvor du er, uden at du kommer til at skulle forklare mig helt basale koncepter indenfor sexualitet og køn, der falder udenfor de stereotype binære kategorier.
Til gengæld vil jeg have fokus på at sætte mig ind din specikke situation (hvad end den omhandler disse emner eller ej) og eventuelle tvivl, dilemmaer, udfordringer og livsspørgsmål forbundet hermed. Dette med udgangspunkt i og dyb respekt for din specifikke historie, værdier, præferencer, ønsker og håb.